Kørestolsracer kom ikke længere i Rio

Ebbe Blichfeldt er færdig ved de Paralympiske lege med en sidsteplads i 1500 meter kørestolsrace.

Den 33-årige Ebbe Blichfeldt fra Vejle Idrætsforening måtte forlade de Paralympiske lege i Rio, da han mandag endte med en sidsteplads i det indledende heat på 1500 meter race. Ebbe Blichfeldt stillede op i både 5000 meter og 1500 meter race for Danmark, men måtte i begge discipliner nøjes med en sidsteplads.

Daniel Wagner har slået personlig rekord i begge sine 200 meter løb i Rio.
Daniel Wagner har slået personlig rekord i begge sine 200 meter løb i Rio.
Foto: Morten Olsen

En anden af Vejle IF’s atleter den 23-årige Daniel Wagner har også været på stadion. Mandag opnåede han endnu en ny personlig rekord i 200 meter løb med en tid på 25,20. Hans næste disciplin er 100 meter, og der løbes indledende heat onsdag.