Kørt ihjel af rendegraver

En 56-årig arbejdsmand blev tirsdag eftermiddag dræbt, da en kollega på tragisk vis kørte ham ihjel i en rendegraver. Det oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Ulykken skete på Strynøvænget i Drejens øst for Kolding, hvor arbejdsmanden gik med en pladevibrator og lavede vejarbejde. En 42-årig kollega kørte i en rendegraver, overså den 56-årige mand og bakkede hen over ham.

- Redningsmandskabet var hurtigt fremme og kørte offeret til sygehuset. Han var dog død ved ankomsten til sygehuset, fortæller vagtchefen.

Arbejdstilsynet er nu i gang med at undersøge omstændighederne ved ulykken.