Kørte 146 km/t på Vejlefjordbroen

En enkelt bilist havde meget travlt med at komme på ferie søndag eftermiddag. Han blev stoppet for at køre 146 km/t på Vejlefjordbroen - hvor man kun må køre 90 km/t

I løbet af et par timer fra søndag middag noterede færdselspolitiet en snes fartsyndere. Trods den tætte ferietrafik, var der adskillige bilister, som ikke sænkede farten hen over Vejle Fjord.

Gør alvor af trussel

"Periodevis fartkontrol" advares bilisterne om på begge sider af motorvejsbroen. Og politiet gør alvor af truslen med jævne mellemrum.
Alligvel kan man dagligt opleve, at en pæn portion af de 60.000 biler, som kører over broen dagligt, IKKE sætter farten ned til 90 km/t. En del fortsætter med 110-120 km/t. KUn ganske få kører stærkere - som den ene bilist i dag.

Plukket med laser

Søndagens fartkontrol blev lavet med en lasermåler. En betjent sad på en antikveret skammet bag rækværket på Nørremarksvej, som går tværs over motorvejen kort før broen. Han dirigerede et par motorcykelbetjente, som brugte nødrastepladsen lidt længere fremme mod broen.