Kørte rundt med krysamtemumbombe i bilen

29-årig havde bombe og narko i bilen

Det var nødvendigt at tilkalde Hærens Ammunitionsrydningstjeneste, da en politipatrulje i nat standsede en 29-årig bilist på Østergade i Holsted. Det viste sig, at manden havde en krysantemumbombe liggende i bilen. Det skriver JydskeVestkysten.

En ransagning af mandes bil afslørede samtidigt, at han også havde amfetamin i bilen. Ved hjælp af et narkometer blev bilisten kontrolleret for evt. at indeholde narko i blodet.

Den 29-årige, der er fra lokalområdet, er nu sigtet for besiddelse af ulovligt fyrværkeri, for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og for at have kørt bil i narkotikapåvirket tilstand.

Episoden fandt sted klokken to natten til i dag onsdag.