Kogræsserforeninger søger medlemmer

Beboerne omkring Brejning ved Vejle får nu mulighed for at opdrætte røde bøffer. De kan blive medlem af kogræsserforeninger, der skal tage sig af pasning af kødkvæg og aftage kødet.

Kvæget skal medvirke til genskabe den oprindelige natur i Sellerup Enge, der dækker et 70 hektar stort område ved Vejle Fjord.

17 lodsejere er i fuld gang med at rydde en masse piletræer og opsætte 11 kilometer hegn.

Vejle Kommune er gået aktivt ind for at samordne bestræbelserne.

- Planter og dyr på vores enge og overdrev er truede, da græsning og høslæt efterhånden ophører de fleste steder, da den enkelte lodsejer ikke har økonomi og tid til at passe engene. Eksempelvis er næsten halvdelen af alle de sommerfugle, som lever på enge nu så truede at de er opført på en international liste over særligt truede dyr og planter, oplyser projektleder Bo Levesen.

Kødkvæget skal sørge for, at området ikke gror til igen. Det vil give en stor mangfoldighed i naturen, som sikrer livsvilkårene for fredede planter og dyr. For eksempel kan maj-gøgeurten atter dukker op på engene.

Danmarks Naturfredningsforening vil følge naturens udvikling på engene.

Lokale kan kontakte kommunen på telefon 2330 8508 eller 2021 9421, hvis de sammen med deres naboer ønsker at blive medlem af en kogræsserforening med sikkerhed for, at fryseren bliver fyldt op et par gange om året.