Kogt vand i nogle dage endnu

Drikkevandet er blevet renene, men det er ikke rent nok, og fannikkerne skal koge vand nogle dage endnu.

I dag fik vandværket på Fanø resultaterne af en vandprøve. Den viser, at der stadig er for høje kim-tal, men de er faldet. Det er blot ikke til at sige, hvornår de er faldet så meget, at vandet kan kaldes rent. Altså kogt vand indtil videre.

Ikke farligt

Kilden til forurening er ikke fundet, men vandet er ikke forurenet med kloakvand. Det er altså ikke farligt, men kan give dårlig mave og lignende gener.

Vandværket har en ide om, at forureningen stammer fra et luftindtag til iltning af vandet. Der er muligvis kommet skidt i luftfilteret. Fanø Vandværk forsyner 3000 sommerhus og 3150 fastboende, fordelt på 1500 husstande.
 
På torsdag kommer resultatet af en ny vandprøve.