TV der bevæger dig

KOL-patienter pruster sig væk fra sygehuset

Via en tablet får Leif Fogh Jakobsen gode råd og opmuntringer fra en sundhedscoach

Han kan bedst lide at sidde ned og male for ellers bliver han let forpustet.

Pause på løbebåndet. Han har opgivet at kunne løbe men kan gå hurtigt igen.

1 af 3

Internationalt forskningsprojekt med bl.a. Esbjerg viser, at KOL-patienter får det meget bedre ved at træne så meget som deres lunger kan klare

Leif Fogh Jakobsen, 67 år, fra Vilslev ved Gredstedbro er kunstner. Han bliver let forpustet. Han har KOL og dermed nedsat lungekapacitet.

- Den røg ned fra 80 til 28 procent på én dag. Lige pludselig. Bum, siger han til TV SYD.

Nu deltager han i et internationalt forskningsprojekt med KOL-patienter i Melbourne i Australien, Tromsø i Norge og Esbjerg i Danmark.

- Det er et enestående projekt, fordi det løber over så lang tid som to år, siger Birthe Irene Dinesen, lektor på Aalborg Universitetscenter.

Hun har mange års erfaring i telemedicin. Altså den teknik, hvor patient og behandler sidder langt væk fra hinanden geografisk  men tæt alligevel fordi de kan snakke og se hinanden via en tablet. Det sker også her, når Leif Fogh Jakobsen stiger op på løbebåndet for at træne. Så tænder han samtidig for sin tablet og har her kontakt med sundhedscoach og fysioterapeut Inga Frederiksen på Esbjerg kommunes Sundhedscenter Højvang.

- Vi  regner med, at resultatet af projektet bliver, at de der tidligere har været indlagt med KOL-problemer, i højere grad kan undgå genindlæggelser, siger hun.

Lektor Birthe Irene Dinesen tilføjer:

- De foreløbige resultater af projektet viser, at KOL-patienterne får en højere livskvalitet og at samfundet kan spare penge ved at undgå genindlæggelser, så vi forventer, at det her fremover kan blive et tilbud til alle KOL-patienter med et stort nedsat lungekapacitet.

Leif Fogh Jakobsen er i hvert fald glad for at deltage i projektet.

- Det var helt grotesk på et tidspunkt. Jeg kunne knap gå 50 meter. Det er blevet meget bedre på det ene år, hvor projektet indtil videre har kørt. Jeg har ganske vist opgivet at kunne løbe, men jeg kan gå hurtigt igen, siger han.

Projektet varer to år og altså endnu et år.

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden