Kold morgen: Der skal skrabes bilruder og saltvognene er i aktion

Det har været en kold nat med frostgrader mange steder. Saltvognene har været i aktion, og tirsdag morgen skal bilister også skrabe ruderne rene for is og rim, hvis bilen har overnattet i det fri.

I langt de fleste syd- og sønderjyske kommuner er der i nat saltet på grund af risiko for isglatte veje.

Mange bilister skal også i de tidlige morgentimer tirsdag skrabe ruderne rene for is og rim, hvis bilen har overnattet i det fri. 

- I vores politikreds har saltvognene i nat været aktion på grund af risiko for glatte veje, så det er en god ide at køre forsigtigt og bruge lidt ekstra tid i morgentrafikken, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Samme opfordring kommer fra Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Når solen står op, bliver det en klar og smuk tirsdag med sol mange steder, selvom temperaturerne holder sig mellem 6 og 9 grader.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.