TV der bevæger dig

Kold morgen er begyndelsen på en smuk efterårssøndag

Det er en kold - men smuk - søndag morgen - som her vest for Kolding. Foto: Ernst Møller, TV SYD

Skal du ud at køre i morgentimerne søndag, så kan du møde tågebanker på din vej. Det er morgenens lave temperaturer, der skaber tågen, som solen dog vil brænde væk i løbet af formiddagen.

Søndagen byder ellers på både  sol og byger med temperaturer op omkring 18 grader og svag til let østlig eller skiftende vind. 

Søndag morgen er kold i Billund og på østkysten, mens temperaturerne langs vestkysten og Kegnæs på Als er noget lunere og dobbelt så høje - målt af DMI klokken 06.40.

Koldest har det været i Billund med temperaturer under fem grader, mens det ved Vestkysten og ved Kegnæs på Als er to-ciferede varmegrader, der er målt.

DMI lover ellers en smuk og lun efterårssøndag - perfekt til en skovtur og andre udendørs aktiviteter.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig