TV der bevæger dig

Kolding er bedst til erhverv

Kolding er blevet kåret til den 5. bedste erhvervskommune af Dansk Industri. I Nørre Snede - der hører til Ikast-Brande Kommune, men er under TV SYDs sendeområde - kan de dog juble over, at deres kommune fik 1. pladsen.

Dansk Industri offentliggjorde i dag listen over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Og på den ligger Kolding i toppen.

Danmarks 5. bedste kommune. Det er, hvad Kolding Kommune nu kan prale af, når snakken falder på de lokale erhvervsklimaer i Danmark.

Og dermed indtager Kolding 1. pladsen blandt Sydjyllands 14 kommuner.

Undersøgelsen er baseret på i alt 44 forskellige indikatorer, som stammer fra en lang række statistiske data og en stor spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i 96 af landets 98 kommuner.

Vejle dumper

I den modsatte ende af listen ligger en nabokommune til Kolding - nemlig Vejle.

De sætter sig på en knapt så imponerende 75. plads i landet, og dermed dumpepladsen i Sydjylland.

Du kan på Dansk Industris hjemmeside selv se, hvor din kommune ligger på listen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden