Kolding får IT-ros af Ældre Sagen

Ældre Sagen roser Kolding Kommune for at være nytænkende og for at slå to fluer med et smæk, når de både hjælper kommunens it-svage ældre og samtidig ser mulighederne i seniorjobberne.

Lån en computer ganske gratis og få undervisning i dit eget hjem. Sådan lyder tilbuddet fra Kolding Kommune til de mange it-svage ældre, der ikke er i stand til at følge en almindelig undervisning på et it-kursus.

Det har flere medier - heriblandt også TV SYD - fortalt om - og det får nu Ældre Sagen til at fremhæve Kolding Kommune som et godt eksempel på nytænkning.

- Der er cirka 390.000 danskere over 65 år, der aldrig har været på internettet. Derfor er det dejligt at se en kommune, der møder de ældre i øjenhøjde og ikke kun tænker på besparelser. Frem mod 2015 bliver mere og mere kommunikation med et offentlige digital, og det er altså ikke alle ældre, der har mulighed for at melde sig til et it-kursus og lære om NemID og borger.dk, siger Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen.

Meningsfyldte senior-jobs

De seneste måneder har vi desuden flere gange hørt Kommunernes Landsforening sige, at de slet ikke ved, hvad de skal gøre med alle deres seniorjobbere. At de ikke kan blive ved med at opfinde nye job. Også her er Kolding Kommune er forbillede for de andre kommuner. Brug dog seniorjobberne til at hjælpe flere ældre på nettet, opfordrer Bjarne Hastrup.

Kommunerne får dækket udgifterne til seniorjobberne fuldt ud ? dels gennem et direkte tilskud på godt 130.000 kr. pr. helårsstilling og dels ved bloktilskud fra staten til løn og administration. Seniorjobberne er med andre ord gratis undervisere, som kommunen kan