Kolding FC tabte til sidst

Det er slut med at kalde sig ubesejret på hjemmebane. Kolding FC tabte onsdag aften 2-1 til AGF.

Spillerne fra Kolding FC havde fået sin opgave for.

Onsdag aften tog de nemlig imod modstanderne fra AGF, der mere og mere ligner et nyt Superliga-mandskab fra næste sæson.

Koldingenserne havde dog vundet sine seneste to opgør, så selvtilliden var dog på plads.

Det blev også til 1-0 til de bordeaux-blusede efter blot 10 minutter.

Den tidligere AC Horsens angriber, Casper Johansen, blev spillet i dybden efter et århusiansk boldtab på midten.

Og den direkte duel med AGF-keeper Steffen Rasmussen vandt Johansen, og så kunne jublen bryde løs i Kolding.

En anden 2. halvleg

Det blev ikke til mange chancer for udeholdet i første halvleg.

En ting, der dog blev lavet om på i efter pausen.

Her satte AGF sig på begivenhederne, hvilket blandt andet gav en kæmpechance til David Devdariani, ligesom Kasper Povlsen fik et mål annulleret for offside.

Hefter kom kampen ind i en mere ujævn periode, men med et kvarters tid igen, kom udligningen.

Stephan Andersen kunne til stor ærgrelse for Kolding-fansene heade udligningen i kassen.

Med fem minutter igen lagde Benny Feilhaber et indlæg ind til indskiftede Sanel Kapidzic, der kunne pande bolden i mål og på den måde sikre AGF 2-1-sejren.