Kolding klar med privat hjemmehjælp igen

Kolding Kommune er igen klar med private leverandører af hjemmehjælp ovenpå forårets fiasko med konkurser og opsigelser. De ældre kan fremover vælge mellem Attendo, Kære Pleje og Svane Service.

Det er resultatet efter et nyt udbud på levering af hjemmeplejen, oplyser Kolding Kommune.

I udbuddet blev et enkelt fjerde firma valgt fra, og det største plejefirma i området, Trekantens Rengøring og Pleje, undlod helt at byde i det nye udbud. Det skyldes ifølge jv.dk de økonomiske krav i udbudsmaterialet.

Det betyder, at de 513 ældre, der i dag benytter Trekantens Rengøring og Pleje, endnu engang skal vælge ny leverandør. Samtidig bliver 55 ansatte i selskabet sagt op.

I øjeblikket har omkring 570 ud af 2.156 borgere i Kolding Kommune valgt et privat firma til hjemmehjælp.

Modsat den kommunale hjemmehjælp, må et privat firma sælge tillægsydelser, som ekstra rengøring, hjælp m.m.

Fra Facebook:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.