TV der bevæger dig

Kolding-kok er Europas bedste

Kokkeelev Trine Thybo Rasmussen fra Hotel Koldingfjord har onsdag vundet guld ved organisationen IACC?s europæiske mesterskab for kokke.

- Det er kæmpe stort!

Sådan lyder det onsdag aften fra en meget glad og stolt Trine Thybo Rasmussen, efter hun har vundet guld ved de europæiske mesterskaber for konferencekokke.

IACC, International Association of Conference Centers, afholder hvert år konkurrence for talentfulde kokke på konferencecentre over hele verden. Ved den danske udgave vandt Trine Thybo Rasmussen og gik dermed videre til den europæiske konkurrence, som også blev vundet onsdag.

Og den unge kok er både glad og stolt for guldet.

- Jeg er den første fra Fjorden (Hotel Koldingfjord, red.), der har vundet, så det er kæmpe stort. Det er også meget stort for mig personligt. For en uge siden flyttede min kæreste og jeg fra hinanden, så jeg havde brug for lidt medvind, siger Trine Thybo Rasmussen til TV SYD.

Ved den europæiske konkurrence, der fandt sted i Køge, deltog ligeledes kokke fra konferencecentre i Sverige, England og Frankrig.

Trine Thybo Rasmussen skal nu deltage i verdensmesterskabet for konferencekokke under 26 år. Det finder sted i Florida fra den 14. ? 17. april 2015.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden