Der er fundet nedbrydningsstoffer fra Chloridazon hos nogle vandværker i Odense, Slagelse og Esbjerg
Det betyder, at TREFOR Vand, BlueKolding og Kolding Kommune undersøger drikkevandet i Kolding og Christiansfeld.
- Det er et af de stoffer, som vi ikke troede, at det var nødvendigt at måle, så vi ved ikke, om det her i kommunen. Jeg tror, at det er urealistisk at tro på, at det ikke også findes andre steder end Slagelse, Odense og Esbjerg, siger Jacob Weber, der er miljøchef i Kolding Kommune, til TV SYD.
De niveauer, der er tale om her, er ikke giftige.
Kolding Kommune opfordrer de mange mindre private vandværker til også at undersøge drikkevandet. Det varer 7-10 dage fra prøven er taget til svaret foreligger.
- De niveauer, der er tale om her, og der er fundet, er ikke giftige, siger Jacob Weber.
Kolding Kommune oplyser, at man i Slagelse har lavet målinger, der viser, at en person på 60 kilo skal drikke 500 liter vand om dagen, før grænseværdierne bliver overskredet. Der kan ikke siges noget om niveauet i drikkevandet i Kolding Kommune, før resultaterne er klar.
- Vi går ud for at tjekke sporene af det, så vi kan håndtere det, før det kan udvikle sig til et sundhedsmæssigt problem, siger Jacob Weber.
Fakta om Chloridazon:
Kilde: Kolding Kommune