Kolding løbet tør for vejsalt

Og Hedensted gør det lige om et øjeblik. Hvad gør man så? Man gruser.

Danmark er ved at være tømt for vejsalt

Efter mange uger med frost og sne er situationen den samme over alt i Danmark:
Saltlagrene er tomme, og leverandørerne af vejsalt venter længselsfuldt efter de fragtskibe, som skal bringe salt til Danmark.

Normalt bliver der hentet salt i Tyskland, men i år bruger de selv deres salt.
Samtidig er efterspørgslen efter salt enorm, fordi Europa svømmer i sne.

- Manglen på salt siger jo lidt om, hvor hård vinteren indtil nu har været, siger Troels Kragh fra Vej og Park i Kolding.

Også i Hedensted er den gal.

I dag - senest i morgen - løber Hedensted kommune tør for vejsalt.

Da saltningen begyndte i morges, var der kun 50 tons tilbage. Det rækker højst til i morgen.

Dermed er kommunen - ligesom Kolding - tvunget til at gruse vejene.

Grus kan ikke smelte sne og is, men øger ikke desto mindre trafiksikkerheden en hel del.

Når kommunerne alligevel nødigt bruger grus, er det fordi, der et betydeligt oprydningsarbejde bagefter.

Med lidt held kommer der skibe med salt til Fredericia havn på lørdag.