Kolding lukker to veje

Kolding Kommune lukker to veje for al færdsel på grund af risiko for væltede træer.

Det drejer sig om Bramdrup Skovvej på strækningen fra Kolding Ketcher Center til Plejecentret Kirsebærhaven samt Gelballevej ved Kolding på strækningen fra Hylkedalsvej til Egeskovvej/Vranderupvej.

Vejene lukkes kl. 16.30 og ventes at være lukket det meste af aftenen.