Kolding-model kan slå tobakken

I Kolding har de succes med at slå tobakken. Derfor samledes repræsentanter fra hele landet torsdag til seminar om det, der populært kaldes Kolding-modellen.

Særligt sårbare borgere har i to år kunnet henvises til et individuelt rygestoptilbud ? med betalt medicin. Noget lignende findes ikke andre steder i landet.

Rita Kuhrt er en af dem, der har haft glæde af ?Slå tobakken?. Hun har nu været røgfri i fire måneder.

- De første fire uger skal man gå til kontrol ? for at se, om man skulle være faldet i, fortæller hun.

Tidligere var hun storryger. Op til to pakker om dagen.

Rita Kuhrt er invalidepensionist og kan godt bruge de sparede penge, og alt det andet.

- Jeg har også fået det ud af det, at alle sanser er kommet tilbage, forklarer hun. At jeg kan smage og lugte igen.

Kolding Kommune har specielt rettet sit tilbud mod pensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse.

- De grupper har en højere frekvens af rygning, konstaterer Birgitte Buhl Nielsen, sundhedskoordinator.

Ca. 300 har fået tilbuddet ? og 46 pct. er blevet røgfrie.