TV der bevæger dig

Kolding sender ni mand til UNESCO-møde i Bonn

02:30

Foto: Claes Adel / TV SYD

1 af 2

Christiansfeld er indstillet til UNESCOs Verdensarvskomite, og i den kommende weekend er en ni-mand stor delegation fra Kolding Kommune rejst til Bonn for at deltage i komiteens kongres.

Byen har længe været kandidat til at blive indskrevet på UNESCOs prestigefyldte liste, og de næste par dage afgøres det, om Christiansfeld fremover må betegnes som verdensarv.

Borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, og otte andre repræsentanter for kommunen tager torsdag eftermiddag til Bonn for at være klar til at modtage hæderen, hvis den tilfalder Christiansfeld.

Byen er indstillet til UNESCOs Verdensarvsliste på grund af dens særlige og regulære byplan, arkitektur og bemærkelsesværdige helhed, som Brødremenigheden er ophavsmænd til. Bygningsmæssige detaljer og håndværk af meget høj kvalitet.

Verdensarvskonventionen har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv. Og der stilles skrappe krav til stederne for at blive optaget.

 

 

Der findes 1007 helt unikke steder i verden, som er udnævnt til verdensarv af FN-organisationen UNESCO.

I Danmark har vi fem steder:
  •  Jelling-monumenterne
  •  Roskilde Domkirke
  •  Kronborg i Helsingør
  •  Stevns Klint
  •  Vadehavet
Medlemmer af Brødremenigheden:
  •  I verden - 1,3 mio.
  •  I Europa - 25.000
  •  I Danmark - 400
  •  I Christiansfeld - 150

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden