TV der bevæger dig

Kolding vil købe fem huse til flygtninge

Et af de huse, som Kolding Kommune har fået tilbudt, ligger i Seest og udlejeres allerede til flygtninge. (Foto: TV2)

Byrådet i Kolding vil købe fem huse til at huse flygtninge. Opkøbet har hele dagen været genstand for debat - bl.a. i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti har advaret mod at lade flygtninge springe boligkøen over.

Politikerne i Kolding har sagt ja til at opkøbe tre til fem hus til en anslået pris af 6-8 millioner kroner. Der er tale om huse, der kan bruges til andet.

- Noget handler om infrastruktur og skovrejsning, forklarede borgmester Jørn Pedersen, Kolding, i TV SYD. Andet kan rives ned og laves om til attraktive parceller i en landsby.

-Vi skal ikke i kommunen være boligejere på den lange bane. Det er ikke det vi er sat i verden for.

Han forklarer, at opkøbet sker med penge fra en ekstraordinær pulje, som kommunen kan låne af. Men så er de øremærket, så de ikke kan bruges til andet.

Derfor undgår kommunen at skulle bruge endnu flere penge på at placere flygtningene og skulle tage pengene fra andre borgere.

- Så der er faktisk sund fornuft i det vi gør, siger han. Men jeg kan godt forstå, at når folk ikke kender den historie, så siger de Hvad hulen handler det her om?

121 boligejere har tilbudt kommunen, at de kan købe deres ejendomme. Men det bliver altså kun en håndfuld huse, kommunen vil købe. Og det er kun huse til omkring en million kroner, der kommer i betragtning.

På Christiansborg har debatten om flere kommuner hus-opkøb været debateret hele dagen. Kr. Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, advarer mod, at det kan opfattes som et signal om, at flygtningene skal blive her permanent. Og partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, frygter, at danske borgere bliver forbigået. Han nævner hjemløse og studerende.

01:28 Luk video

Interviewet med Jørn Pedersen (Var.: 1:28)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden