TV der bevæger dig

Koldingfirma har opfundet et hygiejnebind, der kan genbruges

01:19

Hygiejnebindet Safepad er designet af Koldingfirmaet Real Relief. Bindet har nu givet firmaet en designpris. Video: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Det kan lyde ulækkert med et bind, der kan bruges op til 100 gange, men i tredjeverdenslande kan det både føre til bedre hygiejne og højere uddannelse.

Madrasfyld, fjer eller tørret kolort.

Det er ifølge Koldingfirmaet Real Relief alternativet til hygiejnebind for nogle af verdens fattigste piger og kvinder.

Derfor vandt Real Relief mandag aften en Danish Design Award i kategorien Daily Life for Safepad, som det genanvendelige hygiejnebind hedder.

- Det er super fedt at få sådan et skulderklap. Det er et vindue ud til verden, hvor dansk design er både kendt og anerkendt, siger direktør i Real Relief, Trine Angeline Sig, til TV SYD.

Bindet betyder, at pigen altid har en sikker menstruationsperiode. Men det betyder også, at hun har et sterilt bind, selvom hun ikke har adgang til rent vand.

Trine Angeline Sig, direktør, Real Relief, Kolding

Der findes allerede genanvendelige hygiejnebind på markedet. Men Safepad er ifølge Real Relief det eneste bind med et særligt lag, der slår bakterier ihjel. Funktionen reducerer forekomsten af infektioner i underlivet. 

- Bindet betyder, at pigen altid har en sikker menstruationsperiode. Men det betyder også, at hun har et sterilt bind, selvom hun ikke har adgang til rent vand, forklarer direktøren.

- Det er tabubelagt at bløde igennem

Det prisvindende bind har vidtrækkende konsekvenser og perspektiver i tredjeverdenslande, understreger direktøren.

- Det er så tabubelagt at bløde igennem, så pigen ofte vælger at blive derhjemme. Det er dokumenteret, at piger, der ikke gennemfører en uddannelse, har svært ved at finde job og forsørge deres familie. De får også flere børn, siger Trine Angeline Sig.

Produktet er også blevet anerkendt af Danmarks udviklingsminister under et besøg på virksomheden.

- Vi når kun FN’s verdensmål, hvis vi får pigerne med – Safepad hjælper os på vej, skrev udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på en tavle i et af virksomhedens lokaler.

En pakke genanvendelige bind er dyrere end engangsbind. Men det genanvendelige bind kan til gengæld vaskes op til 100 gange.

Derfor fik Safepad en Danish Design Award

I begrundelsen for prisen står der blandt andet:
- Safepad adresserer de myter og tabuer, der eksisterer omkring menstruation mange steder i verden, hvor piger og kvinder undgår at gå i skole eller på arbejde under menstruationen. Safepad er et innovativt produkt, der modarbejder social isolation af piger og kvinder i tredjeverdenslande.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden