TV der bevæger dig

Koldinghus knokler for at blive klar: Udstiller Prins Henriks jadekunst

Sådan ser den foreløbige udstilling hos Koldinghus ud. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Hos Koldinghus har de modtaget mange flyttekasser fyldt med spændende sten. Nemlig Prins Henriks jadekunst, som skal udstilles fra den 21. januar.

Det roder hos Koldinghus i disse dage. Museet er netop ved at gøre klar til at åbne udstillingen Himmelsten, som den 21. januar bliver indviet af H.K.H. Prins Henrik.

- Vi har været rundt på de tre slotte Amalienborg, Fredensborg og Château de Cayx for at hente ting. Alt er pakket i kasser og ankommet, så nu skal vi have pakket det ud og få det på plads i montre, siger Thomas Thulstrup, direktør Koldinghus, til TV SYD.

Læs også Prins Henrik åbner udstilling på Koldinghus af sin egen samling

 

Prinsen har samlet jadekunst hele sit liv. Han fik sin første amulet, da han var fire år

Thomas Thulstrup, direktør Koldinghus

 

De ting, som Koldinghus skal udstille, er Prins Henriks private jadesamling. Jade er et grønt krystalliseret mineral, som er meget populært og traditionsfyldt mineral i asien, men det er ikke specielt kendt i Danmark.

- Prinsen har samlet jadekunst hele sit liv. Han fik sin første amulet, da han var fire år. Sidan da har han samlet og samlet, og har i dag en af verdens største samlinger af jadekunst, siger Thomas Thulstrup, direktør Koldinghus.

Selv siger Prins Henrik, at han er meget glad for at vise sin jadesamling frem på Koldinghus.

Jade er et mineral, der er lige så hårdt som jern.  Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

- Det er en glæde at få lov til at dele min fascination af orientalsk jadekunst med publikum, der besøger udstillingen på Koldinghus. Samlingen er blevet til igennem mange år, og jeg ser frem til at se den i nye rammer på Museet på Koldinghus. Ikke bare er der mange minder og gode oplevelser knyttet til hver enkelt genstand, men jeg er også dybt fascineret af materialets historiske symbolværdi, siger Prins Henrik i en pressemeddelelse.

Prins Henrik indvier selv udstillingen den 21. januar, og fra den 22. januar vil udstillingen være åben for offentligheden. Udstillingen fortsætter indtil den 27. august.

00:46

Her kan du se museumsdirektør vise lidt af Prins Henriks jadekunst frem.

Luk video

 

                                                                                                                                                                                        


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App