TV der bevæger dig

Koldings delegation ankommer til Bonn

Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Foto: Pia Thordsen, TV SYD

1 af 3

Delegationen fra Kolding Kommune er ankommet til Bonn. Her skal de i de næste dage opleve, om Christiansfeld bliver optaget på UNESCOs liste over Verdensarv

Christiansfeld, som er grundlagt af Brødremenigheden, har i årevis arbejdet for at blive optaget på listen, som omfatter 1007 unikke steder i hele verden. I Danmark er der i forvejen fem steder på listen: Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg, Stevns Klint og Vadehavet.

Borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, og otte andre repræsentanter for kommunen tog torsdag til Bonn for at være klar til at modtage hæderen, hvis den tilfalder Christiansfeld.

00:43 Luk video

 

 

Verdensarven rækker ud over grænser, religioner og etniske skel. Udpegning af verdensarvssteder er baseret på UNESCO's verdensarvskonvention, der har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer.

 

Der er ti kriterier, hvor mindst ét skal være opfyldt. Christiansfeld er optaget på verdensarvslisten inden for to kriterier: "...som et unikt vidnesbyrd for en kulturel tradition, som stadig eksisterer," og "...som et enestående eksempel på en arkitektur, som illustrerer et bestemt trin i menneskets historie".


I forbindelse med Christiansfelds optagelse på verdensarvslisten arbejder Brødremenigheden løbende sammen med Kulturstyrelsen, relevante fagfolk og Kolding Kommune. Der er nedsat en styregruppe, som i samarbejde med staten skal sikre, at den umistelige verdensarv bevares for eftertiden.


Christiansfeld


Christiansfeld blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773 som en koloni og organiseret som en luthersk-evangelisk frimenighed.


Der er opført 27 Brødremenighedsbyer i Europa og Amerika, hvoraf Christiansfeld er det bedst bevarede eksempel i Nordeuropa.


Den velbevarede byplan og autenticitet med huse i gule sten med rødt tegltag er bygget i en særlig håndværksmæssig kvalitet, der i arkitekturen udtrykker enkelthed og harmoni.


Byens indretning viser menighedens sociale strukturer, som rummede særlige funktioner med korhuse for ugifte mænd, kvinder og enker, familiehuse, skoler og værksteder m.v.


Alt var indrettet, så menigheden kunne leve et fælles og enkelt liv i byen. Størstedelen af byens historiske huse er bevaret i dag, hvorfor byens værdier og gode håndværk stadig kan opleves i byens særlige atmosfære.


De seneste år er mange af byens bygninger i den historiske bykerne blevet renoveret. Gennem hele renoveringsprocessen har målet været at bevare Christiansfeld som en levende by. Institutioner i Christiansfeld og i Kolding Kommune har indgået et samarbejde, som i fremtiden skal sørge for at bevare byens særlige autenticitet og integritet.


Medlemmer af Brødremenigheden:

I verden - 1,3 mio.

I Europa - 25.000

I Danmark - 400

I Christiansfeld - 150

Det område, hvor Brødrekirken har flest medlemmer, er i Afrika, hvor omkring en million mennesker har tilsluttet sig Brødremenigheden.

Ud over Christiansfeld er der bygget 26 andre byer efter den herrnhutiske byplan. Men Christiansfeld er den bedst bevarede.

Brødremenigheden findes på fem kontinenter i 50 forskellige lande.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden