Kolleger og elever sendte Tesgaard en tanke

Den alvorligt skadede Anders Tesgaard fik fredag en hilsen fra kolleger og elever på Rybners Tekniske Gymnasium i Esbjerg.

Midt i glæden over eksamen blev den festlige dimission på Rybners Tekniske Gymnasium i formiddag afbrudt af alvor.

Både rektor og en lille gruppe af elever brugte anledningen til at sende ønsker om god bedring af sted til USA, hvor biologilærer Anders Tesgaard ligger indlagt på hospitalet med kraniebrud, efter han er blevet påkørt af en bil i verdens hårdeste cykelløb Race Across America.