Kolonihavebrande skaber utryghed

To påsatte brande og en stribe indbrud har skabt utryghed i en haveforening i Fredericia. Flere overnatter i husene på denne tid af året.

- Det giver en vis form for utryghed herude idet, der jo er en del der overnatter herude, fortæller formanden for haveforeningen på Fuglsangvej i Fredericia, Kurt Christensen til TV SYD ovenpå nattens påsatte brande.

Da ikke alle har været i deres kolonihavehus, er der endnu ikke fuldt overblik over omfanget af forbrydelserne, men tidligt stod det klart, at der er begået talrige indbrud, og politiet har derfor sat massivt ind med fire teknikere, der i løbet af dagen har undersøgt gerningsstederne.

Men endnu mangler de afgørende spor og imens er beboerne i haveforeningen for alvor begyndt at overveje, hvordan de fremover kan sikre sig mod lignende episoder.

Se Jørgen Guldbergs reportage fra haveforeningen ovenfor.

Varighed: 1:46 min.

Hjælp Sydøstjyllands Politi på 112

 

SIGNALEMENT

De to mænd beskrives begge som danske af udseende. 15 til 20 år. Cirka
170 centimeter høje med almindelig kropsbygning.

Den ene havde kort, brunt karseklippet hår. Han var iført en mørk jakke
med hætte og mørke bukser. Han havde også handsker på og medbragte
desuden en cirka halv meter lang rød boltsaks.

Den anden mand havde lyst mellemlangt og tvajset eller pjusket hår.
Han var iført en sandfarvet jakke og mørkeblå jeans. Han havde ikke
handske på. Han medbragte desuden en ukrudtsbrænder med en sort
flaske.