TV der bevæger dig

Kolonihavehus brændt i Aabenraa

Havekolonien på Rådmandsløkken i Aabenraa. (GoogleMaps)

Et havehus i kolonien på Rådmandsløkken i Aabenraa nedbrændte kl. 2.29 natten til fredag. Brandteknikere vil først efter Pinse undersøge brandtomten.

Der var ingen personer i huset, og politiet ved ikke, om der har været nogen i huset i løbet af Grundlovsdag, oplyser vagtchef Klaus Skovgaard til TV SYD.

Kolonihavehuset nedbrændte.

- Vi er interesserede i vidner, som har set noget omkring havekolonien i løbet af aftenen og natten, siger kriminalasistent Lars Ole Thomsen, lokalpolitiet i Aabenraa, til TV SYD.

Politiet kan intet sige om brandårsagen, men kan ikke afvise, at den er påsat. Hele formiddagen har lokalpolitiet forsøgt at finde brandteknikere, men alt tyder på, at brandtomten først undersøges efter Pinse.

Aabenraa var i begyndelsen af 2011 plaget af en halv snes påsatte brande i kolonihavehuse.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden