Kom den rigtige vej hjem til jul

Der er fyldt godt op i diverse tog, så alle kan nå hjem til jul. Men det der med at finde det helt rigtige tog er ikke altid let. Der er dog hjælp at hente.

Er du en af dem, som skal med toget hjem til jul? Så skal du ikke være nervøs, hvis toget afgår fra Aarhus, Odense, Kastrup lufthavn, Hovedbanegården eller Fredericia. Her står der nemlig ekstra julepersonale, som er klar til at få dig i det helt rigtige tog.

Det ekstra perronpersonale står klar både den 22. og 23. december, og ud over at blive guidet til det rigtige tog, kan du også være heldig at få hjælp til bagagen eller få julegodter med på turen.

- Der er rigtig mange af de julerejsende, som ikke rejser til hverdag, og de kan godt have svært ved at finde rundt her på stationen, siger perronmanager Jan Molbek til TV SYD.

Sidste jul tog ca. 600.000 mennesker toget hjem til jul.

Hør mere om juletogtrafikken af Jan Molbek her.

Varighed: 0.28 min.