TV der bevæger dig

Kom godt fra start i kvartfinale-serie

Wade Bergmann fra Esbjerg: Vandt på defensiv taktik. Foto: Arkiv, Niels Husted - Scanpix

Esbjerg Energy vandt 2-0 over Rødovre i den første kamp i de to holds kvartfinale-serie i ishockey. 1624 tilskuere overværede kampen i Esbjerg.

Esbjerg spillede meget defensivt og skabte ikke mange chancer de første ti minutter. Men taktikken betød også, at Rødovre blev holdt fra at score.

Efter knap 18 minutter tog MatthewPistill sagen i egen hånd, da han satte to modstandere i et hurtigt angreb. Det viste sig senere, at Esben Nielsen akkurat havde rørt pucken, inden den gik over mållinien, så han blev tilskrevet scoringen.

I 2. periode blev det 2-0 ved Aaron Lee. Målet gav kampen ekstra intensitet.

Det andet opgør i kvartfinaleserien spilles i Rødovre søndag eftermiddag.

 

Kampen i tal

Esbjerg Energy – Rødovre Mighty Bulls         2 – 0

17.49    1-0    Esben Nielsen (Pistilli)
34.23    2-0    Aaron Lee (Bergman og N.B. Jensen)

Udvisninger:

Esbjerg Energy              9 gange 2 min
Rødovre Mighty Bulls      9 gange 2 min

Tilskuere: 1.624
 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden