Kom i Royal Run form på den rigtige måde

Især hvis du er nybegynder, er det vigtigt at undgå skader. Derfor bruger løbeklubben i Andst nogle af de træningsprogrammer, som Royal Run tilbyder alle løbere.

Når løberne i Andst er samlet til fortræning, bruger de bl.a. nogle små kort med øvelser på. Dem har klubben fået i forbindelse med fortræningen. De sørger for, at alle får en god start på deres løbetræning.

- Vi har lavet en cirkel med seks forskellige kegler, og så placerer vi kortene i midten. Så løber man ind og henter et kort, hvor der står en opgave på. Det kan f.eks. være, at man skal spurte frem til den første kegle, fortæller Kenneth Nielsen, til TV SYD.

Flere af klubbens nye trænere har også været på kursus, hvor de har fået udleveret en mappe med løbeprogrammer, der skal bruges til træningen.

quote

Det er allerede lavet og er både sjovt og godt

Tanja Kejlstrup, løbetræner, Andst

- På den her måde skal vi ikke selv finde på hvilke øvelser, vi skal lave. Det er allerede lavet og er både sjovt og godt, fortæller en af klubbens nye løbetrænere, Tanja Kejlstrup

Løberne træner op til de to forskellige distancer der kan løbes til Royal Run. Det er en rute på 1,6 kilometer og en rute på 10 kilometer. 

Find nogle af de mange træningsprogrammer inde på hjemmeside Royalrun.dk ved at klikke her.

Der er også arrangeret fællestræning i Esbjerg. Det foregår den 21. marts kl. 19.00 og den 21. april kl. 10.30.

Adressen den er DGI Sydvest, UC Syd, Degnevej 16, 6705 Esbjerg.

Royal Run bliver afholdt for at fejre Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Der er arrangeret løb i landets fem største byer på samme dag den 21. maj. Se mere på RoyalRun.dk

Kronprinsen fylder 50 år den 26. maj 2018.

3816 har foreløbig meldt sig til løbet i Esbjerg. 1898 på 10. kilometer distancen og 1918 på one mile distancen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.