TV der bevæger dig

Kom med til Danmarks med garanti største familiefest

Gorm den Gamle har måske op mod 100.000 nulevende efterkommere. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen

Hvis du er nulevende efterkommer af Gorm den Gamle, så er du hermed inviteret til fest i Jelling.

Slægtsforskerne kan ikke helt blive enige, men et godt bud er, at der i dag er omkring 100.000 efterkommere til Gorm Den Gamle.

Det er Kongernes Jelling, der har fået ideen til den store familiefest, og de har altså valgt at tage chancen, selvom det godt kan komme til at knibe lidt med pladsen.

Siden Gorm den Gamle blev begravet for over tusind år siden, er slægten bare blevet større og større.

Læs mere om festen her

Arrangørerne opfordrer alle, der har en anetavle til at tage den med til Jelling. Her bliver det så muligt at få testet, om der er en lillebitte smule kongeligt blod i årene.

Familiefesten finder sted den 20. maj, og det bliver nødvendigt at købe billet i forvejen. Ellers kan der, som nævnt, godt blive lidt trangt i Jelling.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu