Kom og se vores landsby

Der er åben landsby i Kvong ved Varde søndag, og formålet er klart - flere folk på landet, tak.

Søndag den 6. juni er Kvong endnu mere åben end sædvanligt. Der er nemlig åbent hus i hele 6 huse i flere forskellige størrelser og prisklasser.
 
Men Kvong er ikke bare et sted man bor, her lever man, og derfor er der også åbne virksomheder, åben børnehave, åben friskole, åben kirke og et oplevelsestorv i skolegården,
hvor lokale virksomheder og foreninger giver prøver på deres talenter og produkter.

Alt dette er med til at danne rammen om det liv man som huskøber kan få i Kvong.

Det er Kvong Sogneforening, der i samarbejde med flere ejendomsmæglere,
en lang række lokale virksomheder og alle sognets mange foreninger har lukket landsbyens døre op denne søndag.