TV der bevæger dig

Kom og syng i Fredericia

Borgmester Kenny Bruhn Olsen i messehallen: Kom og syng her!

Fredericia Messecenter er stort nok til en båd-udstilling, og så er der nok også plads til sang og musik.

1 af 2

Flere blander sig i koret og synger for at blive vært for melodi Grand prix næste år i Danmark.

Seks kommuner i Trekant-området er enige om at tilbyde sig som vært for arrangementet. De siger, Melodi Grand Prix skal finde sted i Fredericia, skriver netavisen fredericia.lokalavisen.dk. Fredericias borgmester Kenny Bruun Olsen (V) synes, det er en rigtig god ide.

Plads nok

Fredericias store messecenter kan ifølge borgmesteren rumme 8000 tilskuere plus alt det scene- og tv-udstyr, der skal til.

- Fredericia er den by i landet, der er næst bedst dækket ind med hensyn til hoteller, og vores infrastruktur og centrale beliggenhed klart den bedste i hele landet, siger Kenny Bruun Olsen til lokalavisen.

Penge nok

Borgmesteren er ikke i tvivl om, at de nødvendige penge kan rejses. Det vil sikre området en enorm reklame-effekt og positiv opmærksomhed fra mediernes side.

De resterende fem kommuner i Trekantområdet Danmark er Billund, Vejle, Vejen, Kolding og Middelfart.

Hvad med Skanderup?

Over middag kom der endnu en kandidat i Trekant-området, nemlig Skanderup.

I en pressemeddelelse fra Skanderup Efterskole står der, at Skanderup og omegn er ideel til så stort et arrangement som Melodi Grand Prix. Efterskolen stiller alle faciliteter til rådighed og kan lave et show som verden aldrig tidligere har set. Infrastrukturen er optimal, mulighederne for overnatning er formidable og nattelivet er uden sidestykke.

Skanderup melder sig, fordi der nu er så mange andre, der mener, at de kan håndtere et Melodi Grand Prix.

Hvor er det nu, Skanderup ligger?

Lige mellem Lunderskov og Kolding, og byen findes på Googles verdensatlas.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden