Kom til bogmesse med TV SYD+

Årets store bogmesse BogForum 2014 finder sted i Bella Center i København de næste tre dage. Og du kan komme med alle tre dage hjemme i din egen stue med TV SYD+.

Under bogmessen kan publikum for første gang opleve ?TV2 Regionernes Scene?- og det hele kan følges på skærmen, hvis du tuner ind på TV SYD+, der sender 21 timer live de næste tre dage fra bogmessen.

Her vil studieværter fra syv regionale TV 2-stationer på skift interviewe et bredt udsnit af aktuelle danske forfattere, der alle har en særlig tilknytning til den enkelte tv-stations sendeområde.

Fra TV SYD er det Søren Vesterby, der interviewer forfatterne Tine Enger, Erik Trigger og Tom Buk-Swienty, der alle har tilknytning til Syd- og Sønderjylland.

Tine Enger er kendt for at opsøge grænselande og tabuer og er aktuel med krimien ?Land under? der udspiller sig ved vadehavet. Se det fredag kl.12.

Erik Trigger er havnearbejder og digter fra Esbjerg. Digter med klar forbindelse til Halfdan Rasmussen-universet og en forkærlighed for havet og havets dyr. Se det fredag kl. 18.

Tom Buk-Swienty er aktuel med andet bind om kaptajn Dinesen. Et interview om fascinationskraften i den store historiske fortælling med klare tråde til 1864. Se det lørdag kl. 13.

I løbet af de næste dage kan seerne også blandt andet møde Elsebeth Egholm, der er aktuel med endnu en krimi om den århusianske journalist Dicte Svendsen. Krimikongen Jussi Adler-Olsen der vil fortælle om skriveprocessen som den udspiller sig på forfattercenteret i Hald ved Viborg. Nordjyske Bjarne Nielsen Brovst, der er aktuel med samlede digte og egne erindringer, fynske Jesper Wung-Sung, aktuel med ?Ud med Knud?, der handler om børn med kræft. Jacob Wendt Jensen, der er aktuel med biografien ?Victor Borge ? Mennesket bag smilet?.

Tom Buk-Swientym, til venstre, er aktuel med andet bind om kaptajn Dinesen. Et interview om fascinationskraften i den store historiske fortælling med klare tråde til 1864
Tom Buk-Swientym, til venstre, er aktuel med andet bind om kaptajn Dinesen. Et interview om fascinationskraften i den store historiske fortælling med klare tråde til 1864