TV der bevæger dig

Kommunale chefer får kød fra dyrehave

Vejles borgmester og topchefer i den kommunale forvaltning modtager hvert år en dyreryg fra den kommunale dyrehave, oplyser TV2Nyhederne.

Ordningen er faldet byens borgere og andre politikere for brystet.

Kan selv betale

Hvert år skydes et antal dyr i Vejles Dyrehave på nordsiden af fjorden. Kødet gives til syv topchefer og til borgmesteren.

Det radikale byrådsmedlem, Torben Elsig-Pedersen, kalder sagen en bagatel.

- Men den underminerer borgernes tillid til politikerne, siger han til TV2 Nyhederne.

Også 2. viceborgmester, Dan Arnløv Jørgensen (Kons.), kritiserer den særlige kødordning i kommunen. Han modtager ikke en dyreryg hvert år.

- Selv om jeg måske godt kunne se ud til det, siger han til TV2.
Han kan godt unde borgmester Arne Sigtenbjerggaard et godt stykke kød hvert år. Men han finder det forkert, at kommunale topchefer og borgmesteren får kødet gratis.

- De har alle så høj en løn, at de godt kan betale for det.

Ingen kommentarer

TV2 Nyhederne har forsøgt at få en kommentar fra borgmester Arne Sigtenbejrggaard (V). Han har ikke ønsket at medvirke i indslaget i TV2 Nyhederne.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu