Kommunale direktører får højere løn og millioner i fratrædelsesbeløb som kompensation, når de er ansat i tidsbegrænsede åremålsstillinger.
Alligevel ender en del af dem med langvarige ansættelser. Det viser en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået hos landets kommuner.
En åremålsstilling kan i første omgang vare op til seks år og kan herefter forlænges, så den maksimalt løber i ni år i alt.
Direktøren får op til 30 pct. i tillæg til lønnen og optjener et fratrædelsesbeløb på tre måneders løn plus én måneds løn for hvert år, vedkommende har været ansat. En del af fratrædelsesbeløbet kan udbetales i forbindelse med forlængelsen, selv om vedkommende bliver i sit job.
På den konto har to nuværende direktører i Viborg Kommune inden for det seneste år fået udbetalt hhv. 650.000 kr. og 1 mio. kr. oven i deres almindelige løn.
De gunstige lønvilkår begrundes med jobusikkerheden. Men reelt ender flere af direktørerne med at blive i kommunen udover de maksimale ni år.
Nogle fortsætter på en almindelig kontrakt, men i Ikast-Brande og Hedensted har man efter nye jobopslag ansat de samme direktører i nye åremålsstillinger.
Professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kalder det en »omgåelse af ånden« i åremålskontrakterne:
- Så er det reelt en skjult fastansættelse, hvor man har dække til at give mere i løn og andre begunstigelser.
I Hedensted har kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller været ansat på åremål siden 2006 og to gange fået fratrædelsesbeløb på i alt 1,7 mio. kr. Borgmester Kirsten Terkilsen (V) forsvarer de foreløbigt 11 års åremål med, at genansættelsen var »helt efter bogen«.
Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg, sagde fredag, at KL vil forsøge at afskaffe muligheden for fratrædelsesgodtgørelse ved kontraktforlængelser.
