TV der bevæger dig

Kommunale el-cykler i Hedensteds land-distrikter

Hedensteds kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller og borgmester Kirsten Terkilsen med to af de indkøbte elcykler. Foto: Susanne Ernst

Hedensted Kommune har købt 11 el-cykler, som skal prøves af borgere i kommunens landdistrikter. Det er meningen, at borgerne skal finde ud af, om det at køre på el-cykel vil gøre deres hverdag lettere, når de for eksempel skal til bussen, arbejdet eller skolen.

En hel ny indsats i kommunens landdistrikter gør det muligt at låne en el-cykel i et par måneder for at komme lettere til bussen, arbejdet, skolen, indkøb eller lægen.

- Projektet er en udløber af et af kommunens innovationsprojekter, hvor vi så på øget mobilitet. Vi oplevede, at mange af vores busruter blev nedlagt, så flere borgere fik længere til bussen. Derfor tænkte vi, at det var oplagt at prøve el-cykler som en ny og alternativ løsning for mobiliteten, siger borgmester Kirsten Terkilsen, Venstre.

Formålet med projektet er at påvise alternative muligheder for mobilitet i en landkommune. Samtidig skal projektet øge samkørslen, nedbringe CO2-forbruget ved persontransport samt inspirere til brugen af alternative løsninger. Effekten af projektet vil forhåbentligt være, at flere vil bruge de alternative transportmuligheder, som kan gøre det lettere af være borger i et landdistrikt.

Skal selv betale strømmen

Alle der bor i Hedensted Kommunes landdistrikter eller landsbyer kan søge om at prøve en el-cykel. Desuden er kriterierne, at cyklen skal bruges i stedet for bilen og at erfaringerne gives videre. Endelig skal deltagerne selv betale for strøm og forsikring af cyklen.

Projektet har fået økonomisk støtte fra Insero Horsens.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden