Kommunalt dilemma: Klimasikring eller plejehjem?

De danske kommunerne står over for milliard-investeringer i klimasikring og støder ofte hovedet imod anlægsloftet, mener Kommunernes Landsforening.

En sluse til 45 millioner kroner i Vejle, millioner til spildevandsbassiner i Kolding og Vejen samt nybyggerier i Fredericia og Sønderborg.

Kommunerne bruger mange penge for at ruste sig til fremtidens klimaforandringer, og det er dyrt at klimasikre byer og bygninger til fremtidens vandstandsstigninger som følge af temperaturstigninger, hyppigere blæsevejr og øget nedbør. Så dyrt, at det nogle gange er et valg mellem klimasikring og eksempelvis et nyt plejehjem.

quote

Det er et stort milliardbeløb over de kommende år. Vi har dog ikke nok viden om, præcist hvor meget.

Jacob Bjerregaard (S), formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S), der også er formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), forudser, at der skal investeres et stort milliardbeløb i klimasikringer over de kommende år.

Ifølge KL er man nødt til at kigge på anlægsloftet, som betyder, at i de kommuner, hvor der rent faktisk er penge til klimasikring, bliver pengene reelt set taget fra en ny daginstitution, en ny skole eller et nyt plejehjem. Kommunerne har i 2019 lov til maksimalt at bruge 17,8 milliarder kroner til anlægsarbejder.

Jacob Bjerregaard (S) mener, at kommunerne har for snævre rammer at foretage klimasikringer i.
Jacob Bjerregaard (S) mener, at kommunerne har for snævre rammer at foretage klimasikringer i.

- Man er simpelthen nødt til at slække rammerne for anlægsloftet, for en del kommuner har faktisk penge til klimasikring liggende, og de skal have lov at bruge dem på klimasikring, siger han til TV SYD.

Jacob Bjerregaard nævner også to andre vigtige pointer, hvor staten skal være medspiller.

- Nogle kommuner har brug for finansiering. Samtidig skal vores forsyningsselskaber kunne lave de nødvendige klimatiltag alene. I dag skal kommunerne betale en fjerdedel af udgiften, og det har de ikke råd til, siger han.

Jacob Bjerregaard mener, at reglerne er skruet skævt sammen med den ordning, og det bokser KL med regeringen og Folketinget om.

- Der bliver lavet færre klimaløsninger nu end dengang, hvor forsyningsselskaberne kunne finansiere 100 procent af udgiften, og det skal vi have tilbage, mener han og KL. 

Skoleeksempel i Fredericia

Som godt eksempel fremhæver han det, som er gjort i hans egen kommune Fredericia, hvor Kanalbyen er bygget med klimasikring for øje. Der var fra starten tænkt fremtidige vandstandsstigninger ind i projektet til 50-60 millioner kroner. Noget som alle kommuner bør tænke på.

- Vi skal tænke klimasikring ind, når vi laver fremtidige tiltag ved vores kyster, og det betyder også, at flere kommuner kommer til at fremrykke nogle af de tiltag. Det gjorde vi også i Fredericia, fordi vi godt kunne se, at med den vandstandsstigning, der er, var vi nødt til at være på forkant, siger Jacob Bjerregaard, der opfordrer alle kommuner til at fremrykke investeringer.

- Hvis man som kommune går og tænker på, at man om 10-15 år vil kystsikre nogle områder, skal man rykke det frem. Det bliver flere sådan set nødt til at gøre, og det bliver dyrt, mener han.

Klimasikring kræver systematik

Jacob Bjerregaard har tænkt sig på baggrund af oversvømmelserne i sidste uge at bringe det op på næste udvalgsmøde sidst i januar.

- Jeg har tænkt mig at anbefale, at vi går mere systematisk til værks med at indhente disse oplysninger. For hvem samler dem lige i dag? Er det Miljøministeriet? Mange kommuner ligger selv med ansvaret, spørger han.

Et fælles overblik er ifølge Jacob Bjerregaard nødvendigt, fordi dagsordenen med oversvømmelser og andre klimaudfordringer vil fortsætte med at dukke op i fremtiden.

- Vi bor i et land med mange havne, kyster og fjordbyer. Så vil skal være dygtige til at dele eksempler med hinanden, siger han og tilføjer, at det ikke kun er kommunerne, der står med ansvaret.

- Som samfund er vi nødt til at blive skarpere på at hjælpe hinanden. Lige fra civilsamfundet, staten, kommunerne til beredskaberne.

To nye byer på listen

Esbjerg, Kolding, Nyborg og Vordingborg er de fire områder på det nye nationale overblik over de kommuner i Danmark, som har stor risiko for oversvømmelser i fremtiden. Med de fire nye områder er der i alt 14 områder på listen.

I forvejen er Vejle, Fredericia, Aabenraa, Juelsminde, Holstebro, Randers Fjord, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov på listen over risikoområder. Det betyder altså, at næsten halvdelen af de 14 syd- og sønderjyske kommuner nu er på listen.

Læs rapporten om udpegning af de nye risikoområder https://oversvommelse.kyst.dk/