Valgvejret var gråt og vådt, da de første vælgere fra klokken ni tirsdag morgen begyndte at indfinde sig i valglokalerne landet over for at være med til at bestemme, hvem der skal lede kommuner og regioner de næste fire år.
Klokken 11 - to timer efter at valgstederne var åbnet - lå stemmeprocenten på 14 procent, viser et rundspørge, som Ritzau foretager dagen igennem til valgsteder over hele landet med tilsammen 167.450 vælgere.
Dermed er stemmeprocenten højere end ved kommunalvalget i 2009, hvor procenten på disse valgsteder på samme tidspunkt lå på 12,2
Det trækker tallet op, at nogle kommuner har talt deres brevstemmer med fra morgenstunden, og at andelen af brevstemmer er vokset siden sidst.
Valgdeltagelsen ved sidste kommunalvalg var en bundskraber. Med 65,8 procent var stemmeprocenten den laveste siden 1974.
Landsdækkende kampagne
Derfor hersker der stor spænding om, hvorvidt det vil lykkes at få flere vælgere til at forlade sofaen ved tirsdagens kommunal- og regionsrådsvalg.
En landsdækkende kampagne til 6,4 millioner kroner har haft som formål at få flere unge, indvandrere og folk fra udsatte grupper til at sætte deres kryds på valgdagen.
Kommunerne har i ugerne op til valget haft mobile valgsteder i indkøbscentre, på biblioteker og andre steder, hvor folk færdes.
Det har nogle steder i landet ført til, at antallet af brevstemmer er fordoblet siden sidst. Allerede da 68 kommuner havde indberettet deres tal, lå antallet af brevstemmer på 134.552, mens der ved sidste valg totalt set blev afgivet 95.168.
Men om det vil resultere i en høj valgdeltagelse, kan først ses, når valgdagen er omme.
Det afgørende er, om de mange nye brevstemmer er spritnye vælgere, eller om det skyldes, at flere af dem, der alligevel ville stemme, bare har stemt en dag, de var på biblioteket, i stedet for at bevæge sig hen til valglokalet på valgdagen.
