TV der bevæger dig

Kommune finder kreativ løsning

Foto: ARKIV

Esbjerg Kommune vil finde en kreativ løsning i den tragiske sag, hvor forældrene til det 17-årige skudoffer hidtil er blevet nægtet hjælp til at kunne være hos deres sårede søn.

Forældrene, der er på kontanthjælp, har haft ekstra udgifter til transport og til at kunne overnatte på patienthotellet i Odense, hvor sønnen har været indlagt i mere end tre uger efter skud-episoden, hvor han blev ramt i hovedet. Der er stadig hagl i hans hoved.

Urimelig situation

Forældrene har forgæves søgt kommunen om hjælp til at kunne besøge og overnatte i nærheden af sønnen, som efter 17 dage i koma er vågnet ? lam i benene og uden at kunne tale.

Kommunen har indtil i dag henholdt sig til, at loven ikke giver hjemmel til at dække deres ekstra udgifter.

- Det er sådan set også rigtigt, men nu finder vi altså en kreativ løsning, for det er selvfølgelig en helt urimelig situation at stille dem i, siger Henrik Vallø (K), formand for socialudvalget i Esbjerg Kommune til jv.dk.

Hvad denne kreative løsning konkret går ud på er ikke fastlagt endnu.

- Men det bliver sådan, at vi hjælper forældrene med deres udgifter, for de skal kunne være hos deres søn, siger Henrik Vallø til avisen.

Træt af larmen

Den 17-årige blev søndag den 3. november skudt i hovedet med et haglgevær, da han kørte rundt på knallert ved Grådyb og Gl. Vardevej. En 50-årig kending af politiet blev træt af knallertlarmen og ville forskrække de ?larmende bøller?.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden