TV der bevæger dig

Kommune jagter ulovlige valgplakater

00:44

Torsdag var Vejle Kommune ude og tjekke, om valgplakaterne hænger lovligt. Selvom plakaten i videoen hænger lavt, så overholder den reglerne. Video: Hans Lausten, TV SYD

Kandidaterne skal overholde mange regler, når de hænger valgplakater op. Torsdag fjernede Vejle Kommune de valgplakater, der hænger ulovligt.

Bevæbnet med tommestok er Vejle Kommune torsdag på jagt efter ulovlige valgplakater. Medarbejdere fra kommunen går rundt og tjekker, om valgplakaterne hænger, så de overholder reglerne.

 Generelt ser det meget pænt ud. De er placeret i fornuftig højde, og de rigtige steder. Der er selvfølgelig nogle svipsere rundt omkring.

Lars Bolander, afdelingsleder, Vej & Park, Vejle Kommune. 

Kandidaterne er blevet advaret om kommunens tjek, og kommunen har sendt reglerne for plakatophæng ud til kandidaterne.

- De har haft et par dage til at kigge på det. Nu går vi ud og ser, om vi skal hjælpe dem lidt mere, siger Lars Bolander, der er afdelingsleder ved Vej & Park i Vejle Kommune, til TV SYD. 

Kommunen er særligt på jagt efter de plakater, der hænger, så de er til fare for trafikanter.

- Det værste er selvfølgelig, hvis valgplakaterne sidder for lavt i forhold til en cykelsti. I den mørke periode kan man ikke se, den stikker ud. Det er selvfølgelig trafikfarligt, siger Lars Bolander.

Læs også Kommune er valgplakatfri: Det hele skal bare brændes alligevel

Hvis medarbejderne fra Vejle Kommune ser en valgplakat, der hænger ulovligt, så fjerner de den og henvender sig til kandidaten.

Torsdag formiddag var det dog ikke mange ulovlige valgplakater, Lars Bolander havde spottet.

- Generelt ser det meget pænt ud. De er placeret i fornuftig højde, og de rigtige steder. Der er selvfølgelig nogle svipsere rundt omkring, siger han.

Der er mange regler, kandidaterne skal overholde, når de skal hænge valgplakater op. Illustration: Vejdirektoratet. 

  Foto: Vejdirektoratet

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden