Kommune kan ikke hjælpe med sne-rydning

Bekymrede pårørende ringer i disse dage til Horsens Kommune for at høre, om kommunen mod betaling vil komme og rydde sne for deres ældre familie-medlemmer.

Men her melder kommunen pas.
 
- Efter weekendens snefald fik vi over 100 opkald fra borgere angående snerydning. De fleste opkald var fra pårørende, der ville have os til at rydde sne for deres forældre. Men vi måtte i stedet for henvise dem til private sne ryddere. Vi har ikke ressourcer til det, fortæller Jørgen Broch Nielsen, leder af Driftsgården.
 
Også Horsens Jobcenter melder pas til opgaven med at rydde sne.
- Vi har rigeligt at se til med at holde egne adresser fri for sne og har derfor ikke de nødvendige ressourcer til opgså at løfte denne opgave, siger afdelingsleder Per Fjord.