Kommune piller cirkusplakater ned

Cirkus Arena vidste godt, at plakaterne skulle pilles ned fra lygtepælene fra torsdag til lørdag. Det står i tilladelsen. Men i dag måtte kommune selv pille dem ned.

Varde Kommune har reageret på den sidste uges ”mediecirkus” op til dronning Margrethes besøg fredag og lørdag. Cirkus Arena har nægtet at tage deres plakater ned på den rute, heste eskorten skal følge. Der gik kommunalarbejdere torsdag eftermiddag i gang med at pille cirkusplakaterne.

- Vi har pillet cirka 40 plakaterne, fortæller driftschef Bjarne Fly fra Vej &Park til TV SYD. Det tog en times tid.

- Kommer cirkus til at betale for arbejdet?

- Nej. Vi har besluttet, at det her er en speciel situation, så der kommer ingen regning, siger Bjarne Fly videre.

Kommunen føler, at det har været svært at få budskabet ud om, at cirkus faktisk har fået en tilladelse til at komme til byen – men ikke må have plakater visse steder i tre dage. Kommunens kommunikationschef, Steffen Kjær, skriver i en pressemeddelslse, som er udsendt via Ritzau:

- I den skriftelige tilladelsen til Cirkus Arena fik cirkusset at vide, at de gerne måtte komme til Varde, men at de i perioden fra 2.-4. juni ikke kunne have plakater i lygtepælene.

- I den fase af forberedelserne vidste kommunen nemlig ikke, om en sådan tilladelse til Cirkus Arena ville kunne skabe forhindringer for sommertogtets gennemførelse med eksempelvis heste og karetkørsel i gaderne.

- For en uge siden opdager Cirkus Arena forbeholdet om plakater i den tilladelse, som Varde Kommune sendte dem for flere måneder siden. Og i går gik cirkusejeren så i medierne med sin historie.