Kommunen svigter, når lejere ryger på gaden

En af de store boligforeninger i Vejle sætter hver eneste uge en familie på gaden - og kommunen gør ifølge boligselskabet intet for at forhindre det.

Boligforeningerne har pligt til at underrette kommunen om udsættelser, men Arbejdernes Andels-Boligforening i Vejle har ikke på noget tidspunkt oplevet, at kommunen har forhindret at en familie ryger på gaden.

Kommunen lever ikke op til sin handlepligt, siger formanden for AAB, Hans Helge Andersen til TV SYD.

Antallet af familier, der sættes på gaden i Danmark er ifølge Domstolsstyrelsen mere end fordoblet de seneste 8-9 år. Udviklingen har fået Folketinget til at stramme reglerne for kommunernes handlepligt i sådanne sager, men det har ikke hjulpet.

Boligforeninger i Vejle har nu bedt kommunen om at få de mange udsættelser sat på dagsordenen til næste møde i den boligpolitiske styregruppe, hvor der sidder repræsentanter fro både byråd og boligforeninger.

Det er en dyrt både for boligforeningerne og kommunen at sætte familier ud - dertil kommer store menneskelige omkostninger hos de familier, der sættes på gaden.