Kommuner får millioner til at fjerne øje-bæer med

Flere sydjyske kommuner har fået tildelt penge til forskønnelse af landsbyer. Tønder er topscorer og får flest penge.

Hvert år frem til og med 2020 bliver der indsat 1.600.000 kroner, som Tønder Kommune kan bruge til at nedrive eller istandsætte bygninger med.

Det er Erhverv- og Vækstministeriet, der netop har tildelt flere kommuner penge, der skal være med til at sætte mere gang i udviklingen i de små landsbysamfund.

-Med pulje til landsbyfornyelse ønsker vi at give de sværest stillede kommuner bedre mulighed for at skabe attraktive landsbyer, siger Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

I TV SYDs sendeområde er syv kommuner blevet tildelt penge fra puljen.

 

 

Se listen her. Pengene bliver udbetalt årligt frem til og med 2020

Tønder               1. 600.000

Sønderborg     1.400.000

Aabenraa          1.200.000

Varde                      900.000

Haderslev             800.000

Vejle                         600.000

Hedensted            600.000