Kommuner går glip af 85 mio. kr.

Sydjyske kommuner kunne spare 85 mio. kr., hvis de i højere grad udliciteret opgaver med at tømme skraldespande, slå græs og rydde sne. Det viser en beregning fra Dansk Byggeri.

- Esbjerg og Horsens går henholdsvis glip af 21,2 og 14 millioner kroner hvert år, så her er der virkelig en god grund til at sende flere vej- og parkopgaver i udbud, siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Men det er ikke kun Esbjerg og Hosens Kommuner, der vinker farvel til mulige millionbesparelser, for der er også mange penge at hente i flere af de andre sydjyske kommuner.

Beregningerne viser, at Haderslev Kommune årligt kan spare knap ni millioner kroner, mens Sønderborg Kommune eksempelvis kan spare otte millioner kroner.

- Med udlicitering kan man komme en del af kommunernes økonomiske udfordringer til livs. Og derfor håber jeg, at vi i den nærmeste fremtid vil se flere vej- og parkopgaver i udbud, siger Lea Stentoft.