TV der bevæger dig

Kommuner jagter snyderne

Det er dejligt i solen, også når man er på kontanthjælp, men det er ulovligt.

Det er godt, når borgerne henvender sig for at fortælle, at de kender folk, der begår socialt bedrageri. Det giver kommunerne mulighed for at slå ned på snyderne. Derfor må folk gerne ringe noget mere.

Det siger Margit Christensen fra Aabenraa til JyskeVestkysten. Aabenraa Kommune har kontrollører, der får to-tre henvendelser om ugen, og borgernes oplysninger er vigtige, hvis der skal indledes en efterforskning. Borgerne kan trods alt se ting, som kontrollørerne ikke kan.

Snyder på ferie

Det giver resultater at kontrollere for snyd. JyskeVestkysten oplyser, at Aabenraa Kommune i 2009 fik kradset ekstra halvanden million kroner ind fra folk, der ikke skulle have de penge, de fik sendt fra det offentlige.

Folk snyder med sygedagpenge. De tager også på ferie, mens de får kontanthjælp, selvom de hele tiden skal stå til rådighed, hvis der pludselig er et passende ledigt job. De snyder også ved at sige, at de er enlige, og får ekstra tilskud, selvom de i virkeligheden danner par med en anden.

Det er finans-krisen, der er årsagen. Marianne Pedersen fra Kolding Kommune siger, at krisen rammer så voldsomt, at folk  prøver at snyde.
 

God jagt

Jagten på snyderne foregår i mange kommuner. Kontrollørerne i Esbjerg kommune afslørede sidste år, at der var udbetalt 1,7 millioner kroner, som modtagerne ikke havde krav på. En halv million kroner røg direkte tilbage i kommunekassen. I år bliver det dobbelt så meget.

I 2008 gravede Sønderborg Kommune 2,6 millioner kroner op hos borgerne, mens Kolding kommune sidste år fandt 1,7 millioner kroner. 
       

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden