Kommuner savner boliger til flygtninge

De syriske flygtninge, der har fået midlertidig opholdstilladelse, skal nu have et sted at bo. Men kommunerne savner boliger til dem.

Antallet af flygtninge er eksploderet i år, især er de kommet fra Syrien i stort tal. Det giver kommunerne store problemer med at finde et sted, flygtningene kan bo, når de har fået midlertidig opholdstilladelse. I Vejen har de måttet tage en nedlagt kro og et nedlagt alderdomshjem i brug for at få plads.
Den nu nedlagte Gjerndrup Kro huser nu flygtninge.
Den nu nedlagte Gjerndrup Kro huser nu flygtninge.

I Vejen kommune leder man med lys og lygte efter især ét-værelses lejligheder til de syriske flygtninge, der ikke længere bor på asylcenter, fordi de har fået en midlertidig opholdstilladelse.

Ifølge formanden for socialudvalget i Vejen Kommune, Anni Grimm fra Dansk Folkeparti, er problemet - i hvert fald i første omgang - løst. Flygtningene er nemlig nu installeret på den nedlagte Gjerndrup Kro, Gæstgivergården i Vejen og det tidligere alderdomshjem i Lindknud.

Senere kommer familiesammenføringerne. Det betyder, at de 36 flygtningene får mulighed for igen at være sammen med deres hustru og børn. Men igen er Anni Grimm fortrøstningsfuld. Hun peger på, at det er nemmere at skaffe 3-4 værelses lejligheder end 1-værelses lejligheder. Det sker gennem et stadig tæt samarbejde med boligselskaberne i kommunen.

Hør Anni Grimm, formand for Udvalget for social og ældre i Vejen Kommune. (Varighed: 1.15)