TV der bevæger dig

Kommuner tøver med at bruge robotstøvsugere selv

Robotstøvsugere er ikke særligt egnet til private hjem. Derimod er de gode i kommunale bygninger.

Selvom kommunerne vil have flere og flere ældre til at bruge robotstøvsugere, så tøver kommunerne selv med at bruge dem.

Selvom mange kommuner meget gerne vil indføre støvsugerrobotter hos ældre i private hjem, så er det slet ikke det mest oplagte sted at indsætte robotteknologi.

Næh, kommunerne skal istedet begynde hos sig selv, siger professor Kim Normann Andersen fra CBS.

Ifølge ham giver det langt bedre mening at lade robotterne køre på rådhuse, biblioteker, skoler og andre kommunale fællesarealer.
? Der er helt indlysende gevinster ved at bruge robotstøvsugere i den offentlige sektor. Men man har fra politisk side valgt at fokusere på det område, hvor teknologien er mindst egnet, forklarer professor Kim Normann Andersen til danske kommuner.

? Teknologien er endnu ikke dér, hvor det giver mening at benytte den i borgernes private hjem. Det giver langt mere mening at bruge de nye generationer af robotstøvsugere på offentlige kontorer, skoler, biblioteker og så videre. De nye modeller kan nemlig dække langt større arealer.

Private hjem er ofte ikke indrettet på en specielt funktionel måde, men derimod er fyldt med tæpper, lave sofaer og nipsgenstande, som gør det vanskeligere for støvsugeren at navigere rundt, siger Kim Normann Andersen.

Offentlige fællesarealer som rådhuse og biblioteker, der ofte har store, åbne og mere eller mindre ryddelige gulvarealer, er derimod et drømmearbejdsmiljø for en selvkørende robotstøvsuger.

Flere kommuner eksperimenterer for tiden med at udvide brugen af robotstøvsugere.

I Aabenraa har man for eksempel lånt robotter ud til flere af kommunens børnehaver. Det har givet blandede resultater.

? Mange robotter har fået nye hjem i institutionerne. Men i enkelte tilfælde har vi oplevet problemer med, at robotterne sætter tyverialarmen i gang, når de kørte om natten, forklarer Tina Hertz Skafte, kvalitetskonsulent i Aabenraa Kommune.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu