Kommuner vil have fat i grønne penge

Tre vestjyske kommuner vil gøre sommerhuse grønnere.

Varde, Fanø og Ringkøbing-Skjern kommuner opfordrer nu i fællesskab energiminister Martin Lidegaard til at lade sommerhusejerne få del i en grøn pulje til at energirenovere huse.

Til sammen har de tre kommuner 23.000 sommerhuse.

Fritidshuse bruges i stigende omfang hele året, skriver de tre kommuner i et brev til ministeren.
Derfor vil investeringer i  bedre energi-økonomi være i god overensstemmelse med ønsket om at nedbringe energiforbruget og samtidig belaste klimaet mindre.

Udlejerne mærker en stigende efterspørgsel efter energoptimerede sommerhuse, hedder det i brevet fra de tre kommuner.