Koncert udsolgt på 52 sekunder

En intim-koncert i Fængslet i Horsens med det danske band Nephew blev udsolgt på 52 sekunder. Det svarer til mere end fire billetter i sekundet.

Nephew udgiver på fredag et længe ventet album, Hjertestarter. Og der er planlagt en turne i foråret.

Bl.a. med en intimkoncert for kun 210 tilhørere i fængslet i Horsens den 23. marts næste år.

Nephew debuterede i 2000 - og fik deres store gennembrud i 2004.

Gruppen består af forsanger Simon Kvamm, guitaristen Kristian Riis, bassisten Kasper Toustrup, trommeslager Søren Arnholt og keyboardspiller René Munk Thalund.